Classic Race Aarhus handler naturligvis om race med de historiske køretøjer på to og fire hjul. Men arrangementet på Nordeuropas smukkest beliggende racerbane er andet og mere end det. Classic Race Aarhus er dels en historisk fortælling om bilens udvikling igennem fem årtier, dels et familiearrangement, der kan samle voksne og børn, piger og drenge. Det handler i høj grad om at skabe en oplevelsesrig weekend fyldt med glæde og fællesskab.