Classic Race Aarhus er i høj grad et arrangement for børn. De tre dage med aktiviteter i og rundt om Mindeparken i Aarhus har til formål at skaffe midler til projekter, der forbedrer børns trafiksikkerhed, men fredag den 25. maj er der også et helt specielt race for børn og deres familier.

Det er det årlige sæbekasseløb.

Inden racerbilerne bliver sendt ind på den afspærrede bane, er det børnenes tur. Så skal det årlige sæbekasseløb køres.

Skoler og fritidsklubber har tradition for at bygge de vildeste og sjoveste sæbekasser, og så skal der ellers races og skubbes på livet løs, når sæbekasseløbet afvikles på opløbsstrækningen på Strandvejen.

Du kan tilmelde din skole eller fritidsklub her!