Classic Race Aarhus fik fredag morgen prominent besøg på racerbanen da Karin Salling, enke efter Dansk Supermarkeds grundlægger Herman Salling, testede banen i sin Porsche Carrrera 911 til dagens velgørenhedskørsel.

 

– Det er jo en rigtig dejlig bil med en helt fantastisk lyd. Og så er det jo skønt af lov til at køre hurtigt her på Strandvejen samtidigmed at jeg kan være med til at samle nogle penge ind til velgørenhed, fortæller Karin Salling.

 

Flere gæster havde valgt at købe en tur, ikke bare i Karin Sallings Porsche, men i de mange biler som fredag formiddag blev sendt ud på Danmarks hurtigste racerbane i forbindelse med dagens velgørenhedskørsel. Hele overskuddet fra velgørenhedskørslen går til at skabe bedre trafiksikkerhed for børn.

 

– Det er jo vidunderligt bidrag at Karin Salling og mange af de andre kørere til velgørenhedskørslen vil give deres tid og stille en lækker bil til rådighed, så vi kan få samlet penge ind og samtidig give flere af vores gæster en unik mulighed for at blive kørt en runde på vores smukke bane, lyder det fra Mike Legarth, Direktør, Classic Race Aarhus.

 

Foto: Henrik Sørensen