Classic Race Aarhus er ikke kun et race med klassiske biler. Det er i høj grad også et familiearrangement. Der bliver masser af underholdning for hele familien.
I Mindeparken opfører vi Goodlook Street, stærkt inspireret af det populære og traditionelle engelske Goodwood klassiske motorløb. Se dette link http://www.goodwood.co.uk/revival/welcome.aspx . Her vil man også kunne møde vores Goodlook Ladies i fineste skrud, ligesom der vil være masser af tidstypiske udstillinger, biler og mon ikke også der vil være smagsprøver fra dengang far var dreng.
Udover de mange smukke og seværdige biler i de forskellige klasser, bliver der rig mulighed for at se sjove biler. Som tilskuer kommer du helt tæt på bilerne og kørere i de forskellige pit områder, hvor alle er velkommen. Er du selv ejer af en klassisk bil, du gerne vil vise frem, har du mulighed for at gøre dette i vores Classic Car Park. Læs mere under Classic Car Park
Også for børn og unge bliver der oplevelser. Der bliver mulighed for at bestå en teoriprøve og få et "officielt" bevis underskrevet af Århus Kommunes Børn og Unge afdeling. Der bliver ansigstmaling og muligheder for at køre på BMX, Go Carts samt prøve væltebiler, seleslæde og meget andet.
I Mindeparken vil du kunne nyde udsigten over bugten, når du ikke har travlt med at besøge udstillere eller se eksempelvis ryttergården for førkrigstids bilerne. Her finder du også restauranter og andre små praktiske fornødenheder. Det er også i Mindeparken vi har stillet hæveautomaterne op, hvis du skulle få brug for kontanter.
HUSK: Børn under 14 år har gratis adgang sammen med en voksen!