Dansk (Danmark)   English (United Kingdom)
Du er her:   Naboer > April Nyheder
  |  Log ind

Vi håber på et fortsat positivt samarbejde i forbindelse med vort 3. arrangement 22. – 24. juni 2012.

Vi er glade for at kunne informere om nogle af vore tiltag til en bedre og forhåbentlig acceptabel løsning:

·        Formel 1 bilerne flyttes til området ved Tangkrogen og Strandvejen Nord, hvor den primære ryttergaard vil blive etableret

·        Området omkring Emil Hornemannsvej, H. C. Lumbyesvej og Julius Bechgaardsvej bliver lukket for ekstern parkering. Kun parkering og indkørsel for beboerne

·        Beboerne kan afvikle Skt. Hans Aftens arrangement på sædvanlig måde. Det vil være muligt at bygge bålet op indtil fredag den 22. juni  kl. 16 og der vil igen være åbent for bål aktiviteter lørdag fra kl. 18.00. Vi kommer senere tilbage med vore tilbud og arrangementer i forbindelse med Skt. Hans Aften.

·        Nabo - rundstykker til lørdag og søndag morgen er bestilt

_________________________________________________________

Dialogmøde med Strandvejens Grundejerforening onsdag den 2. november 2011. 

 

Classic Race Aarhus var repræsenteret ved Fondens formand Niels Brøchner og naboernes kontakt personer, Claus Herluf og Kaj Nielsen.

Der deltog godt og vel 20 beboerrepræsentanter. Efter præsentation af Classic Race Aarhus 2011 blev der taget hul på dialogen.

Fra flere sider blev der udtalt kritik af de mange arrangementeter i området. I forbinelde med CRAA drejede sig specielt om støjgener og hindringer ved afspærring af banen samt arrangementets tidsmæssige placering omkring Sankt Hans Aften den 23.06. Der blev undervejs også stillet forslag til forbedringer.

CRAA er glade for dialogen og konstruktiv kritik og vil være optimalt indstillet på at lytte og gøre alt for at formindske gener for beboerne i området. Helt konkret var det Formel 1 bilerne, der efter beboernes mening, ved opstart støjede alt for meget. Vi har efterfølgende fået mulighed for at flytte disse til området ved Tangkrogen. Dette vil løse de værste støjproblemer.

Beboernes tradition omkring Sankt Hans aften vil i ringe grad blive berørt. Der vil op til og efter træning fredag eftermiddag være mulighed for at komme ned til strande med brændbart haveaffald. Herudover foreslog vi at beoerne gratis kunne låne et telt inde i Mindeparken (S.U.) og at vi sammen med Helnan Hotel Marselis kunne arrangere en Sankt Hans aftens middag på hotellets terrasse. Mere information følger.

Herudover blev følgende emner debatteret:

- SOK indkørslen til N.W. Gades Vej. Stor trængsel. Er det muligt at bruge begge veje?

- Hegn langs vandet skal opsættes så sent som muligt.

- Forslag om skriftlig aftale mellem Grundejerforeningen og CRAA.

- Tilbud om, at grundejerforeningen fortsat kan have 2 medlemmer i CRAA Styregruppen.

- Rundstykker – vi husker det i 2012.

- Kritik af hjemmeværnet. Skal være mere imødekommende overfor beboerne.

- Bøgehækken ved Hotel Marselis. Denne re-etableres af CRAA.

- Forslag om, at vi kun tillader indkørsel for beboerne ved Emil Hornemanns Vej (Som ved SOK)

- Vi opretter Intranet på vores hjemmeside, så alle online kan ”blogge” med os.

- Billetter til beboerne vil i god tid blive tilbudt på en felksibel måde.

Vi takker, fordi vi fik lov at deltage i mødet og glæder os til en fortsat positiv dialog.

Niels Brøchner/Claus Herluf/Kaj Nielsen
14.11.11